skip to Main Content
Foredrag: De Renes Land Eller Mørkets Hjerte? Om Den Kristne Minoritet I Pakistans Nordvestgrænseprovins

Foredrag: De renes land eller mørkets hjerte? Om den kristne minoritet i Pakistans nordvestgrænseprovins

ONSDAG D. 11. FEBRUAR 2015, kl. 19:00 

Side 17 - Portræt af Mikkel

Foredrag af formand for Selskabet til Støtte for Pakistans Kirke og frimenighedspræst i Ryslinge Mikkel Crone Nielsen i Christianskirken.

Pakistan befinder sig i dag i en borgerkrigslignende tilstand. I grænseegnene op mod Afghanistan har Talibanbevægelsen vokset sig stærk, og den forsøger med hyppige terrorangreb at destabilisere den skrøbelige stat. Netop i det område, der er arnested for islamistisk terror, lever et kristent mindretal under konstante trusler og angreb fra militante islamister.

Der er et stærkt historisk bånd mellem de kristne i Pakistans Nordvestgrænseprovins og Danmark. Siden lægemissionær Marie Holst i 1898 fik sit virke i egnen omkring Peshawar og Mardan, har der været et stort dansk engagement i området. Selskabet til Støtte for Pakistans Kirke yder stadig økonomisk og moralsk støtte til menighederne i grænseprovinsen.

Mikkel Crone Nielsen, formand for Selskabet til Støtte for Pakistans Kirke og frimenighedspræst i Ryslinge, har rejst i Pakistan og besøgt menighederne i området. I foredraget vil han – udover at give en generel introduktion til landet Pakistan – fortælle om forholdene for de kristne i området og vise billeder fra rejsen.

DER ANMODES OM TILMELDING PÅ CHRISTIANSKIRKENS TELEFON ELLER MAIL.

 

Back To Top
X
X