skip to Main Content
Påskedag. Andagt

Påskedag. Andagt

Bøn

Lovet være du, vor Gud og Far! Himlen og jorden synger af glæde på denne morgen, hvor lyset sprængte sig vej ind i gravens mørke, og Kristus stod op af døden som den første af mange. Vi fatter det ikke, det er for underfuldt for os, at det som skete den morgen i gravhaven, også kan ske for os.

Derfor beder vi dig: Kom til os, Herre Jesus Krist! Giv dig til kende for os, og tag frygten for døden fra os. For kun da tør vi tro og håbe, at som du lever, skal også vi leve. I det levende håb vil vi love og prise dig, du livets sejrherre, fra evighed til evighed.  

(Bøn af Holger Lissner)

Evangelium

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.« Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange. (Markusevangeliet 16,1-8)

Refleksion over evangeliet til påskedag

“Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her.” Det er ordene som møder kvinderne da de når den tomme grav. «Vær ikke forfærdede!

Tænk sig hvordan disse ord må have lydt for Maria Magdalena, Maria, Jakobs mor, og Salome. De var gået til graven for at mindes og sørge over tabet af den mand de havde fulgt i tykt og tyndt gennem en årrække. De var tynget af langfredag med al dens gru, pine og død. Det som begyndte som en sejr med indtoget i Jerusalem palmesøndag var på en uge, en stille uge, forvandlet til sorg og mismod.

Og her var de så ved dødens grav, ved den uoverstigelige afstand mellem dem og Jesus, stedet der sluger alt liv og lader alt håb ude.

Men sorg og fortvivlelse ændres på et øjeblik.

«Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham!»

Ud af den tomme grav springer glæden og håbet. Ud af den tomme grav ændres historien, for Maria Magdalena, Maria, Jakobs mor, Salome, for disiplene og for alle os andre. Ved påskemorgenens tomme grav bliver mennesket sat ind en i en ny fortælling, den som er Guds egen. Den påskemorgen må alt ses i lyset af den tomme grav og Jesus fra Nazarets  opstandelse fra de døde.

Sorg ændres til glæde.

Den glæde rækker helt ind i vores hjem. Den glæde tilkommer dig og mig.

Vi behøver ikke at præstere noget for at få del i Jesus opstandelse fra de døde.

Vi behøver blot at komme og se den tomme grav, at se med troens øjne og lade vor tro blive fyldt af glæde.

Evigt er han med!

Amen

Glædelig påske.

Stille

Fadervor       

Fader vor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje,

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

Velsignelse   

Velsign os, Gud Fader

Velsign os, Gud Søn

Velsign os, Gud Helligånd

Salme

DDS 240. Find tekst og melodi her: LINK

Back To Top
X
X