skip to Main Content

april, 2020

09apr13:1213:12Andagt til Langfredag

Deltaljer

Andagt til Langfredag

 

Bøn

Herre, aldrig fatter vi, hvad der skete i Golgatas mørke. Vi dømte din Søn, for vi ville ikke høre på ham og se os selv med hans øjne. Og dog hører vi nu i hans brudte røst din kærlige stemme tale til os, og vi ser på hans sårede krop, at din kærlighed er stærkere end vores dom. Gud, hvor uransagelige er dine veje! Han elskede, for at vi skal elske, han led for at forsone verden med dig, og han døde, for at vi skal leve og bære kærligheden ud i verden. Nu skinner lyset i mørket, nu tør vi tro og håbe, og med os skal alle slægter love og prise dig, Gud Fader og Gud Søn i ånd og sandhed fra evighed til evighed. (Holger Lissners kollekt til langfredag)

 

Evangelielæsning

Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus. En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. Jesus vendte sig om mod dem og sagde: »Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. Da skal man sige til bjergene: Fald ned over os! og til højene: Skjul os!   For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?«

Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med ham. Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.« Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem.  Og folket stod og så på. Også rådsherrerne gjorde nar af ham og sagde: »Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han er Guds salvede, den udvalgte.« Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.« Der var nemlig sat en indskrift over ham: »Han er jødernes konge«. Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«  Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han.

Da officeren så, hvad der skete, priste han Gud og sagde: »Den mand var virkelig retfærdig.« Da alle de skarer, som var strømmet sammen til dette skue, så, hvad der skete, slog de sig for brystet og vendte hjem. Alle de, som kendte ham, også de kvinder, som var fulgt med ham fra Galilæa, stod og så alt dette på afstand. (Lukasevangeliet 23,26-49)

 

Refleksion over teksten til Langfredag

I dag er det den lidende Jesus vi møder. Det er en fornedret Jesus vi møder. Han blev anklaget for at spotte Gud. Han blev slået, pisket og gjort nar af. Få, om nogle, i hans samtid kunne forestille sig den lidende Gud og for de fleste var det en forbryders død de så. Et menneskes afmagt så de afbildet i ham. Hvad ville der være tilbage af korset hvis Jesus ikke var mere end et fantastisk eksempel på et menneske? Så ville vi på korset se en mand, bedre end os, men blot et menneske, miste sit liv. En mand som blev uretfærdig henrettet som en forbryder. Men Gud er ikke involveret. Det er ikke Gud som er naglet til korset.

Men det er netop det som påsken fortæller os. At manden på korset, slået og dømt som en forbryder er den levende Guds Søn. Guds søn led døden på en af de grusomste måder, da han blev henrettet på korset. I forhold til andre mennesker blev Guds søn ikke sparret for noget.

Vi tror, vi har en påskemorgen foran os, fordi vi har en påskemorgen bag os, og derfor kan vi se korsfæstelsen som den ultimative kærlighedsgerning. Det er en henvendelse til os mennesker om at Gud vil komme os i møde og oprette fællesskab med os ved sønnens korsfæstelse, død og sidenhen opstandelse. Gud ønsker at være midt iblandt os. Gud som skabte himlen og jorden måtte selv blive menneske for at komme os nær.

Gud måtte selv leve som et menneske. Leve som udsat, sultet og svigtet af venner.  Opleve ensomhed, lidelser og erfare døden. Alt dette gjorde Gud for vores skyld.

Guds vej for at frelse os mennesker gik gennem lidelse og dybere kunne han ikke bøje sig ned til de skyldige og udstødte end at han led og døde med dem og for dem.

Jesus Kristus, den inkarnerede Gud, elsker os og gav sig selv for os på Golgatas kors.

 

Fadervor

Fader vor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje,

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

 

 

Velsignelse

Velsign os, Gud Fader

Velsign os, Gud Søn

Velsign os, Gud Helligånd

 

Hvornår...

(Torsdag) 13:12 - 13:12

Back To Top
X
X