skip to Main Content

marts, 2022

27mar10:30Midfaste

Deltaljer

MIDFASTE
Bønnen om det daglige brød kan virke så abstrakt i vores vestlige del af verden, hvor mange af os nok snarere bekymrer sig om hvilket brød der kommer på bordet, end om hvorvidt det rent faktisk kommer der. Men med krigen i Ukraine er det ikke kun vores gasresurser og olieresurser, der bliver knappe. Det er også vores kornresurser, som Rusland og Ukraine ellers normaltvist er storeksportører af – med 25,4 procent af verdens hvedeproduktion.
De tomme melhylder i supermarkedet kan udmærket ses som et symptom på den voksende krisetilstand, som bevæger sig efter en helt klassisk skabelon, når overlevelsesinstinktet slår ind og afslører menneskets mindre flatterende sider, så som hamstring.
 
På søndag vil vi gennem salmer, bøn og prædiken reflektere over det himmelske brød, livets brød, som Gud deler ud til os.
Det får selvfølgelig ikke maven til at stoppe med at knurre, men det giver os nogle åndelige kostfibre, som gør os modstandsdygtige overfor den umiddelbare trang til at rage til os fra hylderne, når vi indser at vores medmenneskes behov for de knappe resurser er lige så legitime som vores eget.
På grund af kirkens hygiejnekoncept for coronahåndtering, vil vi stadig bede jer om at tilmelde til gudstjenesten. Det kan I gøre på kirken@christianskirken.de
 
Med ønsket om en rigtig god weekend (og husk overgangen til sommertid :))
Christianskirken – din danske kirke i Berlin.

 

DAGENS EVANGELIETEKST:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.« Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.” De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.

 

Hvornår...

(Søndag) 10:30

Back To Top
X
X