STØT DIN DANSKE KIRKE I BERLIN

STØT DIN DANSKE KIRKE I BERLIN

STØT DIN DANSKE KIRKE I BERLIN

# Nyheder

STØT DIN DANSKE KIRKE I BERLIN

Christianskirken er en selvstændig dansk kirke i Tyskland, som hører under Den Danske Kirke i Udlandet. . Kirken modtager ikke kirkeskat eller anden økonomisk støtte fra Danmark. Det eneste der gives tilskud til er præstens løn, som er delvist  betalt via Den Danske Kirke i Udlandet. Alle øvrige udgifter til drift skal kirken selv financiere.

Derfor er medlemskab den allervigtigste måde at samle penge ind på til kirkens drift. Medlemsskab handler om kirkens folkelige forankring og menighedens bredde. Kirken har brug for mange medlemmer og mange personer og familier, som på den ene eller anden måde har lyst til at støtte op om kirkens arbejde. 

Der er to gode grunde til at blive medlem af Christianskirken.

Medlemsskab er din måde at betale kirkeskat på her i Tyskland, hvor man ikke automatisk får trukket sin kirkeskat af staten ligesom man gør i Danmark. Så når du vælger at blive medlem af Christianskirken kan du være med til at understøtte kirken økonomisk ved at få din tyske kirkeskat overført til Christianskirken. Sådan kan du være med til at gøre en forskel for at kirken fortsat kan drives og være både et kirkeligt og kulturelt mødested for danskere i Berlin.

Den anden grund er, at Christianskirken er en del af den danske folkekirke. Christianskirken er og skal være en kirke for alle. Vi ønsker derfor, at medlemsskaren skal være så stor og så bred som mulig, så vi er og forbliver en kirke for alle og et samlingspunkt for alle danskere i Berlin. Dit medlemskab er din måde at være med til at understøtte kirken og kirkens liv og aktiviteter.

Derudover kan man selvfølgelig også støtte med bidrag. Her foreslår vi ikke noget, men vil lade den enkelte beslutte, hvor meget man vil give til kirken. 

Det er lige så vigtigt, at kirken er et fællesskab, hvor man kan komme og give en hånd med til vores forskellige arrangementer og aktiviteter. Man er meget velkommen til at melde sig som frivillig (til koncerter, julebasar, Ulvetime, gudstjenester, mødeaktiviteter etc).

Som medlem støtter du Christianskirken i det arbejde vi laver for og blandt danskere og dansksindede i Berlin. Der er tre muligheder for at støtte Christianskirken:

Du kan lave en månedlig/kvartalsvis/halvårlig/årlig bankoverførsel af et selvvalgt beløb til kirken.
Du kan få din danske kirkeskat overført til kirken.
Du kan få din tyske kirkeskat overført til kirken.

Betaling sker til følgende konto: IBAN:DE89 1004 0000 0896 2334 00  

Ønsker du medlemskab, så tag endelig fat i os på: 030 873 4430 eller på tbu@km.dk og aftal nærmere. 

Venlig hilsen
Præst i Christianskirken, Thomas Buelund

Den danske kirke i Berlin

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed