08/05/2026 0 Kommentarer
Musikgudstjeneste med Holsted Kirkes Kor
Musikgudstjeneste med Holsted Kirkes Kor

Kom til en smuk gudstjeneste i Christianskirken, hvor vi får selskab af Holsted Kirkes Kor.
Gudstjenesten vil foruden klassisk fælles salmessang også indeholde korindslag, både i form af klassiske indslag og danske sommersange, så vi får virkelig en festlig gudstjeneste denne formiddag.
Efter gudstjenesten vil der være kirkekaffe og afslappet samvær, som altid.
Vi glæder os til at se jer!
LIDT OM KORET
Holsted Kirkes Kor hører til i Holsted Kirke på Sydsjælland, nærmere betegnet Næstved og det består af ca. 20 piger og drenge i alderen 13-24 år. Koret har deltaget i korstævner, workshops og talrige koncerter. Det har desuden flere gange sunget på Gavnø, bl.a. til barnedåb, da Frederik og Mary var blandt gæsterne. Og det har sunget i en del danske kirker i udlandet; bl.a. i London, Luxembourg og i 2024 var de i Bruxelles.
Koret synger tre og firestemmig kormusik fortrinsvis inden for det klassiske område. Koret er først og fremmest et kirkekor, som på skift dækker alle kirkens mange gudstjenester og handlinger!
Koret ledes af organist Birgit Olsen
Kommentarer