SJÆLESORG

De fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i livet en svær tid. Det kan være, når man står overfor sygdom og død eller når man ikke synes helt at kunne magte tilværelsen. I sådanne situationer kan det være en hjælp at tale med et andet menneske. Du er altid velkommen til at kontakte præsten for en privat og personlig samtale.

Præsten er underlagt det man kalder “absolut” tavshedspligt. Tavshedspligten betyder, at præsten ikke må fortælle sin viden videre til nogen.